Aalborg Tandpleje, Østerågade 4B, 2.tv, 9000 Aalborg

Visdomstænder

De fleste af os har 28 tænder. De sidste 4 tænder man kan have, er visdomstænderne. Hvis de vokser frem uden problemer sker dette typisk, når man er mellem 17-20 år.

I nogle tilfælde er der ikke plads i kæben til visdomstænderne. Måske vokser de halvt frem eller i en uhensigtsmæssig retning.

Hvis der trænger bakterier ned under tandkødet, kan man få betændelse og hævelse, der kan være yderst smertefuld. Ved tilbagevendende betændelse bør visdomstænderne bortopereres.

Hvis visdomstænderne bliver liggende nede i kæben, får de lov at blive liggende, og der er ingen grund til behandling.